DIY vejledning til jordskruer

Har du et projekt, som en ny terrasse eller nyt drivhus, men du vil ikke arbejde med beton?

Hos BAYO.S sikrer vi et bæredygtigt og europæisk fundament, som nemt og hurtigt, kan monteres.

Indholdsfortegnelse Eksempel

Indhold

    Introduktion til jordskrue/skruefundament

    En jordskrue løser de udfordringer man ser ved et betonfundament som, tørretid, CO2 udledning og gravearbejde. Det er så nemt og du skal bare vide, hvor din jordskrue skal placeres og derefter skrue dem ned i jorden. Mere skal der ikke til. 

    Du slipper derfor for at grave ud, jævne jorden, lave en ramme, blande betonen og vente på at det tørrer. 

    Har du i forvejen belægning, kan du flytte den ene flise, hvor skruen skal være og monter den. Er det uoverskueligt at du selv skal ligge og slås med det, kan du benytte dig af en partner, som kan monterer og lave projektet for dig.

    Fordele ved at bruge jordskruer

    BAYO.S skruefundamenter tilbyder en række fordele sammenlignet med et traditionelt fundament. Vores jordskrue er:

    • Hurtig og nemt at installere
    • Kræver ikke gravarbejde
    • Du kan fortsætte byggeriet med det samme
    • Flytbar
    • Kan monteres året rundt
    • Der skal ikke løftes noget tungt
    • Bæredygtigt og europæisk med alle certifikater og standarder

    Brug for en komplet løsning?

    Få hjælp af vores partnere til dine mindre projekter, med skruefundamenter, omkring huset. 

    Find vores nærmeste partner

    Test din jord

    Jordskruernes bæreevne afhænger af længden på skruen, samt hvilken jordtype de skrues i. Man burde altid undersøge jordtypen, inden man monterer skruerne.

    Til større projekter tester man dybden til det bærende jordlag ved at grave, indtil man rammer det bærende lag. Hele skruens gevind skal ned i det bæredygtige jordlag, og derfor er dybden relateret til længden af skruen.

    Dog kan selv lave en lille praktisk test, hvis man er i tvivl om hvilken type jord man har. Man tager en klump jord mellem fingrene og knytter hånden om jorden. Lerjord kan formes meget nemt og sandet jord vil have større tendens til at flyde ud mellem fingrene.

    Det anbefales ikke at funderer i tørv og muld, som det bæredygtige lag.

    Hvor meget kan en jordskrue bære

    I diagrammet ses en oversigt over skruernes bæreevne.
    Bæreevnen er angivet i kilonewton (kN), hvor 1 kN ca. svarer til 100 kg. I diagrammet fremgår det at en jordskrue på 40 cm. kan bære 2,5 kN svarende til 250 kg. i lodret tryk styrke.

    Bemærk at dette er ved lerjord og diagrammet kun er vejledende. Bæreevnen gælder kun for den del af skruen der er i jorden. Skal din 80cm skrue være 10cm over jorden, gælder bæreevnen for 70cm.

    Der findes datablade på hele vores gør-det-selv sortiment på vores hjemmeside, se vores DIY-sortiment. 

    I forbindelse med valget af skruelængde bør man tage højde for følgende:

    • Hvad vejer byggematerialerne samlet set.
    • Hvad skal skruerne laste udover byggematerialerne.
    • Fremtidsplaner (vil man f.eks. placere et vildmarksbad på sin terrasse eller lignende).

    De listede værdier blev bestemt af jordtypen ler med en CU på 200 kPa. Alle værdier er reduceret med en sikkerhedsfaktor på 1.3 og en kollationsfaktor på 1.5 jf. eurocoden. Tværbelastning sættes konstant max 5 kN* for lodpæle. Ved ønsket større vandret bæreevne vinkles pælene således der udnyttes tryk/træk kombinationer. Værdierne i grafen er kun vejledende. Skruerne skal vælges på basis af statiske beregninger og resultater af jordbundstest på stedet.

    Toppe til forskellige applikationer

    U TOP 80 & 100

    L TOP M12

    HEX TOP M12

    FLAD TOP M12

    KOP 75

    Se de forskellige anvendelser med de diverse toppe. 

    Montagevejledning

    Hvilken type jordskrue skal du bruge

    Vi anbefaler at du går med forlængbare jordskruer, hvor man tilkøber forlængere og toppe, da 9 ud af 10 tilfælde er 20-40 cm muldjord og derfor har behov for en skruespids på 70cm til en start. Skal man bygge en terrasse, kan man godt nøjes med vores faste skruer, dog op til 10cm over terræn. Skal man over 10cm over terræn, anbefaler vi forlængbare skruer, da vi for andre konstruktioner anbefaler at gå i frostfri dybde for at undgå sætning over vinterperioder.

    Se vores sortiment af forlængbare eller faste skruer

    52104-U100_41x41-e1710745764547.jpg

    Faste skruer

    Skrue_spids_600-e1710745259431.jpeg

    Forlængbare skruer

    Hvor mange jordskruer skal jeg bruge?

    Antallet af jordskruer, kommer an på projektet. Skal du opsætte en pergola, er det et skruefundament pr. stolpe. Skal du montere til terrasse kommer det an på størrelsen, men for en 2-lags terrasse på 4×3 m. skal du bruge omkring 18 stk. ved 145 mm bjælke og 95 mm strøer. Har du brug for en mere retvisende vejledning og se, hvordan en terrasse skal bygges op og hvad du skal  bruge, kan du se vores vejledning til terrasse på skruer.

    Værktøj til montering af jordskruer

    Slagværktøj MAKITA TW1000

    Gearboks sæt 1:20

    Manuelt værktøj

    Montering af jordskrue trin for trin

    Du kan se denne video eller følg trinene under

    Flere YouTube Videoer

    Trin 1

    Markér stedet og bor eller slå for, så du laver et hul til spidsen af skruen. Brug murersnor, hvis du skal monterer flere skruer.

    Trin 2

    Skru skruen i jorden med håndkræft. Du kan med fordel hælde vand i hullet.

    Trin 3

    Slagværktøj - Monter vaterpas på skruen og sørg for at skruen er i vater.

    Gearbox - Monter sikkerhedsbøjle og hold skruen i vater.

    Manuelt - Monter vaterpas på skruen og sørg for at det er i vater.

    Trin 4

    Skrue skruen i jorden indtil den ønskede dybde er nået og sørg for at holde øje med vaterpasset (vaterpasset er monteret på Gearboxen).